Vi er din personlige virksomhedskonsulent, din sparringspartner og træningsmakker. Alt sammen med fokus på trivsel, den gode energi, arbejdsglæde og en sund bundlinie.
Vi arbejder ud fra overbevisningen om, at vi skal gøre tingene selv, men vi kan ikke gøre det alene.
Vi kan kun udvikle dig - og dine medarbejdere - hvis viljen er der. Derfor er ALT hvad vi arbejder med tilpasset dig og din virksomheds behov. Uanset hvad du ønsker hjælp til, får du et forløb, der er skræddersyet til dig og dine behov. Et forløb, der giver dig viden, effektive værktøjer og sikrer handling. Et forløb, der udvikler dig - og din virksomhed!
Det, er der også andre, der tilbyder. Vi er især anderledes på 4 stærke punkter:
- Vi har gået vejen selv og lever et liv i balance og med overskud - også efter fyraften. Fordi vi VED, hvad der skal til. Det handler om at lægge brikkerne rigtigt i DIT livspuslespil - og det kender vi metode til.
- Vi går til opgaven, som var vi en del af din virksomhed (og ikke en ekstern konsulent) – og praktiserer den ligeværdige relation med gensidig respekt. Det betyder også, at vi takker ‘nej’ til opgaver, der ligger uden for vores værdisæt.
- Vi har begge en økonomisk baggrund, solid erhvervserfaring, god forretningsforståelse – og en menneskelig tilgang til dine udfordringer. Det er din garanti for, at vi altid sikrer balance mellem det ‘bløde’ og den hardcore business.
- Alle vores koncepter er en kombination af at tilføre viden – og sikre handling gennem individuelle forløb. Alt for mange HR-projekter ender på hylden – uden effekt for organisationen og bundlinjen. Vi sikrer, at indsatsen skaber værdi for dig og din virksomhed.
Hvem møder du ?
Dorte Glerup
Jeg er certificeret Erhvervscoach og Stresscoach. Tidligere har jeg arbejdet som personalechef og HR-partner for ledere, mellemledere og medarbejdere – herunder som uddannelsesansvarlig for elever. Min erfaring med HR er opnået gennem 15 år med ledelse og personaleudvikling i en stor dansk virksomhed. Jeg er oprindelig uddannet revisor og har en HD i regnskab og økonomistyring.
Du mærker straks, at Dorte brænder ‘for den gode relation’ – både i mødet med den enkelte, i teamet og når hun udvikler koncepter for virksomheder. Dortes passion er at rumme ‘menneskers forskellighed’. Og som certificeret Enneagrammet-coach praktiserer hun rummeligheden, når hun arbejder med forskellige mennesker og fungerer på alle niveauer i virksomheden.
Jeg brænder for at skabe trivsel – for den enkelte og for organisationen. Målet om at skabe trivsel opnås ved at forebygge stress, behandle stress, slå automatpiloten fra og foretage bevidste valg – uanset om det er i rollen som privatperson eller leder.
Dorte er stærk i sin formidling, coaching, projektledelse og sparring på HR udviklingskoncepter.
"og skulle du ha' brug for en dedikeret HR-konsulent til et konkret projekt eller assistance i en afgrænset periode, er jeg også klar til at hjælpe"
Kontakt Dorte
Telefon: 51 50 33 55
E-mail: dorte@glerup-hr.dk
Johnny Reimer Glerup
Jeg er certificeret Livsstil- og sundhedscoach, Personlig Træner og Fitness-instruktør med særligt fokus på fysisk og mental træning. Tidligere arbejdede jeg som børsmægler – og har i mange år været vant til at skulle performe og arbejde under et meget højt dagligt pres. Balancen i hverdagen har jeg skabt ved disciplineret og bevidst prioritering af fysisk aktivitet.
Jeg brænder for at motivere og inspirere andre til at skabe et energifyldt og balanceret liv gennem en aktiv og sund livsstil. Bliv derfor ikke overrasket, hvis jeg inviterer dig med på en løbetur. Jeg træner gerne med dig (og dine kolleger), hvis det er dét, der skal til for at skabe den nødvendige forandring. For mig er det:
“Kunsten er at se muligheder og finde hullerne til træning, som passer præcis til dig – nøjagtig som jeg selv har gjort det”
Står du midt i vadestedet – skal, skal ikke? Eller er du fuldt afklaret med, at det er tid til at tage springet til en bedre sundhed eller skifte spor i livet? Enten fordi, du er tvunget til det – eller ønsker noget andet, end du har i dag?
Kontakt Johnny
Telefon: 22 20 67 50
E-mail: johnnyreimer@glerup-hr.dk
Johnny er tilknyttet Aktivt Velvære, Slagelse som Personlig Træner og Spinningsinstruktør – www.aktivtvelvaere.dk